
Maibock
Limited Edition - Brygget i begrænset antal
Krenkerup Maibock er en hyldest til lyset, varmen og de første lange dage på året. En fyldig, men frisk og aromatisk øl, hvor maltens varme møder en elegant, let blomstrende humleprofil, forfinet gennem nænsom tørhumling.
Øllen forener tradition og moderne strejf fra tørhumlingen – den er fyldig uden at være tung, frisk uden at miste dybde.
I glasset fremstår den lys ravfarvet og med en flot skumkrone, i næsen opleves de maltede noter, brød og kiks samt en let krydret blomsteraroma fra den tyske humle. Og i smagen oplever du en gylden balance mellem fylde og finesse – med en rund og fyldig maltsødme som fundament.
Krenkerup Maibock er oplagt til årstidens lunere dage. Servér den kølig i godt selskab på terrassen, nyd den til tapas eller som ledsager til de første retter på grillen fx. grillede asparges, gode slagter-pølser og spareribs.