
Juleøl 2025
Hvert år brygger vi to forskellige juleøl på Krenkerup Bryggeri. Vil du smage dem begge? Så find dem samlet i julekassen her
Vil du i stedet have årets juleøl leveret sammen med alle vores andre varianter? KØB EN SMAGEKASSE HER
Krenkerup Juleøl 2025; En klassisk Bayerisch Dunkel i julehumør
Hvert år brygger vi en ny årgangsjuleøl der ikke er tilsat krydderier og med lidt lavere alkohol end mange andre juleøl.
Årets årgangsjuleøl fra Krenkerup er en hyldest til den traditionelle Bayerisch Dunkel – en øltype, hvor malten får lov at spille hovedrollen.
Den har en fyldig krop, en blød, afrundet, let maltsødme med noter af toffee fra den karamelliserede malt og tydelige maltnoter i næsen af nybagt brød og et svagt strejf af chokolade.
Et diskret humleaftryk sikrer perfekt balance, og resultatet er en harmonisk og rund lagerøl, der er som skabt til julens hyggelige sammenkomster.
I glasset imponerer den med en lys ravgylden farve toppet af en tæt, cremet og vedholdende beige skumkrone. Den moderate kulsyre giver øllet et løft og gør den forfriskende og letdrikkelig, med en ren, silkeblød afslutning. Man får lyst til en tår mere, for der er i den grad tale om en nøje afstemt lagerøl skabt til julen 2025.
Krenkerup Juleøl 2025. En klassisk, elegant og velafbalanceret øl, der passer perfekt til julefrokosten, julens hyggestunder eller sågar julemiddagen, hvis man foretrækker en mindre tung juleøl.
Skål!