
Historisk ølsmagning på Krenkerup
'Historisk ølsmagning i en Krenkerup-special' - med Andreas Bonde.
Vil du med til en hyggelig aften på Krenkerup Traktørsted om øl i et historisk perspektiv. Vi får besøg af øl-historienørd og centerchef Andreas Bonde fra Middelaldercenteret som vil tage os igennem middelalderens syn på øl og øllets historiske udvikling.
Anledningen er, at Krenkerup Bryggeri og Middelaldercentret i år har designet en autentisk Middelalderøl sammen - en middelalderøl med moderne ‘drinkability’ der bygger på tidligere tiders brygge-teknologi, men samtidig tiltaler moderne smagsløg.
Aftenen bliver en historisk ølsmagning med foredrag, smagning og en efterfølgende let anretning.
Dato: Torsdag den 8. maj 2025
Tidspunkt: 17:30 - 20:30
Pris: 375 kr. inkl. foredrag, ølsmagning og mad
Arrangementet afholdes på Krenkerup Traktørsted og der vil være et begrænset antal billetter til salg.