Kontakt os
Mark III

RENE RÅVARER OG OMHYGGELIGHED

Krenkerup Bryggeri brygger med rene råvarer efter det bayerske Reinheitsgebot. Vores øl er brygget uden anvendelse af E-numre, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og enzymer. Det giver dansk kvalitetsøl på vand, malt, humle, gær og intet andet!

Vores filosofi er enkel; vi dyrker vores eget korn, så vi kan sikre en høj kvalitet. Krenkerup maltbyg bidrager både med perfekt afstemt proteinindhold, farve, aroma, tekstur i skumkronen, fylde og eftersmag. Og for os er det et årligt højdepunkt når naturen, dygtige folk i marken og brygmesterens tålmodighed skaber årets malt.

Når øllet er klar til at nyde, fylder vi det på unikke og lokalt fremstillede flasker. Siden opstarten af Krenkerup Bryggeri har Holmegaard Glasværk været en tæt samarbejdspartner i design og produktion af vores 50 cl flaske. Vi synes nemlig, at danske råvarer af høj kvalitet fortjener godt dansk håndværk. Belønningen er smagsoplevelser, der er ligeså naturlige som de rene råvarer al Krenkerup øl er brygget på.