Kontakt os

Ny øl lanceres 19. maj

I år er der brygget øl på Krenkerup Bryggeri i 10 år. Det fejrer vi med et nyt forfriskende og læskende bekendtskab; Krenkerup Helles.

Den lyse undergærede øl er med sin strågyldne farve, sin brede maltkrop og et svagt strejf af humle en rigtig sommerøl. Vi har kombineret den velsmagende byg fra Krenkerups egne marker med en skøn Hallertau humle, som til perfektion afrunder den sødlige maltsmag.

Nok kommer inspirationen fra en Bayersk Helles, men Krenkerup Helles ér en lollandsk kvalitetsøl! Den er høstet, brygget og tappet i smukke omgivelser på Lolland som en hyldest til bryggeriets 10 år.

‘Krenkerup Helles’ bliver lancerer lørdag den 19. maj, hvor Krenkerup Bryggeri markerer bryggeriets 10 år klokken 11-15. Alle er velkomne! Læs mere om arrangementet

Alc. 4,5 % vol. / Fås på 50 cl. flaske og fustage.