Kontakt os

Årets to juleøl er nu på hylderne

Julen nærmer sig og allerede nu finder du vores to juleøl på hylden hvor du normalt køber øl fra Krenkerup. Igen i år har vi brygget to juleøl;

KRENKERUP JULEØL
Krenkerup Juleøl er en smuk, rødbrun øl med fast skum. Her har vi undtagelsesvis brugt flere krydderier end de forskellige malte i øllet. Det giver en unik smag krydret af lakrids, stjerneanis, kanel og nelliker. En øl perfekt til julens hygge og måltider.
6,3 % //

KRENKERUP ÅRGANGSJULEØL
Krenkerup Årgangsjuleøl er hvert år en længe ventet nyhed. I 2017 indeholder vores årgangsjuleøl ikke mindre end fem forskellige malttyper og 100 % Spalt Spalter humle. Resultatet er en fin afbalanceret juleøl med masser af maltsmag, god sødme og en lækker frisk humlearoma. Juleøllen 2017 er brygget efter reinheitsgebot og ikke tilsat krydderier.
5,0 % //

Find dem hos din lokale forhandler eller på Krenkerup Traktørsted.